Behandlinger og vejledninger

Vi foretager en lang række undersøgelser og relaterede operationer, se nedenstående 

Åbningstider
Mandag til onsdag og fredag:    Kl. 8:00 - 15:45

Torsdag: Kl. 7.45-15.45

Telefontid i hverdage
kl. 08.30 - 12.00
kl. 13.00 - 14.30

Telefonen kan være lukket enkelte eftermiddage eller taget i begrænset omfang.

For tidsbestilling ring:
45 88 42 42

Navlebrok

Beskrivelse af undersøgelsen:

Nalvebrok (umbilicalhernie) er en udbuling i navlen opstået på grund af svaghed i vævet. Opstår som regel efter tunge løft, efter graviditet eller efter vægtøgning.

Navlebrok er oftest ufarlige, idet afklemning af tarm i brokket er uhyre sjældent. Kan dog give kosmetiske gener og ubehag og smerter når brokket giver sig eller fedtvæv i brokket afklemmes.

Mindre brok kan opereres i lokalbedøvelse. Større brok behandles bedst på hospital og kræver fuld bedøvelse.

Vejledning:

Undersøgelsen:

Ved en operation i lokalbedøvelse lægges bedøvelsen i hud, underhud og i selve brokket. Herefter åbnes i huden over brokket, og når brokket er åbnet og brokket frilagt kan brokket lukkes med tråde. Underhud og hud lukkes ligeledes med tråde.

Der bliver anlagt en vandtæt forbinding som tillader brusebad. Trådene i huden fjernes efter ca 14 dage.

Mod sårsmerter kan der tages håndkøbsmedicin, f.eks. Panodil, Ipren eller Kodimagnyl.

Efter undersøgelsen:

Den første måned efter operation bør der ikke løftes tungt eller dyrkes idræt.

Risikoen for at brokket kommer tilbage vil være fra 5-10 procent, større risiko jo større brokket er.